Socio-økonomiske forhold

Planlægning for alle borgere

De socio-økonomiske forhold i kommunen berører også den fysiske planlægning. Det handler om, hvem vi planlægger for: Borgerne, der alle har deres hverdag i kommunen, men har vidt forskellige livsgrundlag og levevilkår. Det handler også om, hvordan den fysiske planlægning kan understøtte udviklingen af en attraktiv kommune, der både kan tiltrække og fastholde borgere, uddannelser og arbejdspladser.

Under de socio-økonomiske forhold belyses den socio-økonomiske status, indkomst, uddannelsesniveau og sundhed.

Socio-økonomisk status

Antallet af beskæftigede over 16 år er stigende, efter et fald i årene lige efter finanskrisen. Den samme udvikling, dog med modsat fortegn, ses i antallet af arbejdsløse, der steg i årene efter finanskrisen, men faldt fra 2012. Der er et stykke vej, inden arbejdsløsheden når ned på 2008-niveau. Antallet af personer, der står uden for arbejdsmarkedet, det vil sige pensionister, studerende m.fl., stiger.

Overordnet set viser der sig det samme udviklingsmønster i nabokommunerne.

Udviklingen i offentlig forsørgede i Horsens Kommune viser, at der er relativ størst vækst i antallet af SU-modtagere i perioden, mens antallet af personer, der går på pension er faldende. Overordnet set viser der sig det samme udviklingsmønster i nabokommunerne.

Indkomst

I forhold til den disponible indkomst blandt de 25 til 69-årige i Horsens Kommune, er der forholdsmæssigt flest med en lavere indkomst under 300.000 kr. i 2017. Ser man på udviklingen fra 2008 til 2017, er der en markant stigning i indkomster over 250.000 kr., og et tilsvarende fald blandt personer med disponible indkomster mellem 50.000 og 150.000 kr.

Ser man på udviklingen i den gennemsnitlige indkomst i perioden fra 2008 til 2017, stiger den  i Horsens Kommune. Sammenligner man med udviklingen i nabokommunerne, kan man se, at indkomsten er lavere i Horsens Kommune, selvom den udvikler sig positivt.

Uddannelsesniveau

Blandt de 25 til 69-årige i Horsens Kommune er der flest, der har grundskole, gymnasiale eller erhvervsfaglige uddannelser som højeste gennemførte uddannelse. I forhold til videregående uddannelser er der flest med en mellemlang videregående uddannelse. De 25 til 39-årige har et højere uddannelsesniveau end de 40 til 69-årige.

Sammenligner man med nabokommunerne, er uddannelsesniveauet i Aarhus Silkeborg og Skanderborg højere end i Horsens Kommune, mens det er lavere i Hedensted og Randers.

Sundhed

Den forventede middellevetid for de børn i Horsens Kommune, der er født i perioden 2014 til 2018, er 81 år. Det er lidt lavere end i Skanderborg, Silkeborg, Hedensted og Aarhus kommuner, men højere end i Randers og Vejle – og i forhold til hele landet.

Borgerne i Horsens og Randers kommuner har flest besøg hos familielægen blandt nabokommunerne. Antallet af besøg i Horsens Kommune er dog faldet i perioden fra 2014 til 2017. Det sammen billede ses i forhold til besøg hos speciallæger.

Verdensmål, der berører den socio-økonomiske status

Hvordan kan planlægning omkring den socio-økonomiske udvikling i Horsens Kommune understøtte verdensmålene?

Når vi planlægger for Horsens Kommune, skal vi have fokus på, at kommunen er attraktiv for både borgere og virksomheder. Det skal sikre, at der skabes både gode jobs til alle og dermed grobund for økonomisk vækst. Det er også forudsætningen for at afskaffe fattigdom og mindske uligheden. Vi skal planlægge, så der indbydes til at bevæge sig, og så der skabes god og nem adgang til de rekreative områder. Det skaber grundlag for sunde borgere.

Samfundsmæssige udviklingstendenser, der berører den socio-økonomiske udvikling

Segregering

Folk vælger i højere grad at bo sammen med andre, der kulturelt, socialt og økonomisk ligner dem selv. Det giver homogene kvarterer i byen. Det påvirker byens sociale sammenhængskraft og mangfoldighed, fordi forskellige grupper ikke bosætter sig med hinanden og derfor ikke deler fællesskaber med hinanden. I Danmark er segregeringen fortsat størst i København og de øvrige store danske byer.

I Horsens Kommune ses det ved, at der er tendenser til, at folk med samme indkomster og uddannelsesmæssige baggrunde bor i samme områder. Det er mest udbredt i Horsens by.

Kommunale politikker og strategier, der peger på, hvordan den fysiske planlægning kan understøtte den socio-økonomiske udvikling

Budgetaftale 2019-2022

Følgende uddrag af budgetaftalen vurderes at berøre en planlægning, der understøtter den socio-økonomiske status:

”Blandede boliger

I forbindelse med fremtidige byggeprojekter skal det undersøges, om der kan indtænkes blandede byggerier, hvor f.eks. ældreboliger og plejeboliger blandes med kollegier og familieboliger, så der skabes relationer på tværs af generationer.

Samtidig er der mangel på billige boliger til socialt udsatte og andre lavindkomstgrupper, og derfor skal denne type boliger tænkes ind i forbindelse med større almene byggerier.”

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 peger det på, at der skal fokus på en strategisk tænkning af, hvor og hvordan boligtyperne – herunder også almene boliger - skal planlægges for at opnå mangfoldighed i kommunens byer.

Det peger også på et særligt fokus på, hvilke boligtyper, der mangler – eller er for mange af – i kommunen, særligt set i forhold til fastholdelse og tiltrækning af borgere – og i forhold til på den ene side at sikre en boligmasse, der svarer til den demografiske udvikling, på den anden side også reflekterer den socio-økonomiske sammensætning.

Fælles arbejdsgrundlag for byrådet 2018-2021

Følgende uddrag af det fælles arbejdsgrundlag for byrådet vurderes at berøre en planlægning, der understøtter den socio-økonomiske status:

”Vækst og kvalitet:”

”Vi skal bruge de øgede skatteindtægter og de muligheder, som væksten giver, til at skabe en bedre kommune for alle. Til at sikre endnu bedre forhold på vores skoler, plejehjem og dagtilbud, til at skabe en endnu tryggere hverdag for horsensianerne, og til at skabe nye dejlige områder, unikke oplevelser, og meget mere.”

”Derfor vil vi:

2. Sikre at Horsens fortsat er en mangfoldig kommune med boliger for alle, og at boligerne ligger i nogle spændende områder, der danner rammen om en god og tryg hverdag.”

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 peger det på, at der skal fokus på en strategisk tænkning af, hvor og hvordan boligtyperne – herunder også almene boliger - skal planlægges for at opnå mangfoldighed i kommunens byer.

Det peger også på et særligt fokus på, hvilke boligtyper, der mangler – eller er for mange af – i kommunen, særligt set i forhold til fastholdelse og tiltrækning af borgere – og i forhold til på den ene side at sikre en boligmasse, der svarer til den demografiske udvikling, på den anden side også reflekterer den socio-økonomiske sammensætning.

Bosætningsstrategi 2015-2018:

Bosætningsstrategien beskriver, at Horsens Kommune løbende skal arbejde for et mere differentieret udbud af boliger og boliggrunde i kommunen, som matcher forskellige målgruppers behov.

Påvirkning i forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021: Se under Fælles arbejdsgrundlag for byrådet 2018-2021.

Problemformulering i forhold til den socio-økonomiske status