Demografi

Horsens Kommune vokser fortsat

Horsens Kommune vokser. Horsens Kommune ligger på en 26. plads ud af de 98 kommuner i forhold til befolkningstilvæksten i 2017. Det er en lavere placering end de forrige år. Flere nabokommuner oplever fra 2016 en årlig tilvækst, der er forholdsmæssig lige så høj – eller højere end i Horsens Kommune.

Den positive tilvækst i kommunen viser sig både i et fødselsoverskud og i et flytteoverskud. Samlet set udgør tilflytning den største andel af tilvæksten. Der forventes at være overskud på både fødsels- og flyttebalancen frem mod 2032. Horsens Kommune forventes derfor fortsat at vokse.

Befolkningsprognose 2018

Befolkningsprognosen for Horsens Kommune viser, at indbyggertallet forventes at stige fra 90.337 personer primo 2019 til 102.998 personer primo 2032. Det svarer til en stigning på 14% fra primo 2019 til primo 2032. I samme periode forventes der en samlet stigning i indbyggertallet på 6,1% på landsplan.

Befolkningsprognose 2019, Horsens Kommune / COWI

 

I 2032 forventes der at være flere indbyggere i alle aldersgrupper i forhold til 2019. Den største relative befolkningsudvikling forventes at ske i aldersgruppen 80 år og opefter. Udviklingen i aldersgruppen 6 til 16 år forventes at være forholdsvis lav i forhold til de øvrige aldersgrupper.

Udvikling i antallet af personer i Horsens Kommune, grupperet efter alder (opgjort i primo året). Kilde: Demografix. Befolkningsprognose 2019, Horsens Kommune / COWI

 

Prognosetal fordelt på skoledistrikter viser, at den relative befolkningstilvækst forventes at blive størst i Lund og Egebjerg. Der forventes positiv tilvækst i alle skoledistrikter. Nim-Underup skoledistrikt kan forvente den laveste tilvækst.

Indekserede folketal primo 2019 (faktiske) og indekserede folketal primo 2020 - 2032 (2019 = indeks 100), Befolkningsprognose 2019, Horsens Kommune / COWI

 

Horsens Kommune oplevede en relativ høj årlig befolkningstilvækst i 2017, hvor kommunen lå på en 26. plads. Det er dog en lavere placering end de seneste år.

Sammenligner man med nabokommunerne har Horsens Kommune sammen med Aarhus Kommune haft den højeste tilvækst over flere år. Men fra 2016 til 2017 og 2017 til 2018 oplever flere af nabokommunerne ligeså høj eller højere tilvækst end Horsens Kommune.

Årlig befolkningstilvækst (pr. 1. kvartal) i Horsens Kommune og nabokommuner. Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1A

 

 

 

Fødsels- og flyttebalance

Der har været overskud på fødsels-og flyttebalancen i de historiske år, dog meget svingende. Efter to år med et overskud på over 1.000 personer i 2015 og 2016, faldt overskuddet til omkring 500 personer i 2017. I prognoseårene forventes overskuddet at ligge omkring 1.000 igen.

Flyttebalancen udgør den største andel af overskuddet, både historisk set og prognosemæssigt.

Historisk og forventet fødsels- og flyttebalance i Horsens Kommune, Befolkningsprognose 2019, Horsens Kommune / COWI

 


Prognosen nedenfor viser, at der fortsat vil være et fødselsoverskud frem mod 2031, hvilket også har været tilfældet i den historiske udvikling fra 2003 til 2018.

Udvikling i fødsler, dødsfald og fødselsbalancen, Befolkningsprognose 2019, Horsens Kommune / COWI

 


Fra 2003 til 2017 har Horsens Kommune haft et flytteoverskud. Overskuddet er dog faldet fra 2015 til 2017. Der forventes at være flytteoverskud i prognoseperioden, dvs. frem til 2031.

Udvikling i til- og fraflyttede samt flyttebalance i Horsens Kommune, Befolkningsprognose 2019, Horsens Kommune / COWI

 


Der har i perioden fra 2015 til 2018 været et flytteunderskud for aldersgruppen 21- til 26-årige. Til gengæld er der et relativt stort flytteoverskud blandt de 17- til 19-årige. Der er størst nettotilflytning i aldersgruppen 27- til 32 år.

Gennemsnitligt antal til- og fraflyttere fordelt på 1-årsintervaller for perioden 2015-2018, Demografix, Befolkningsprognose 2019, Horsens Kommune / COWI

 


I gennemsnit i perioden 2015 til 2018 er der størst positiv netto flytteudveksling med Skanderborg, Aarhus og Odder – dvs. med nabokommuner. Der er størst negativ nettoudveksling med Aalborg, Vejle og København.

I 2018 er der størst positiv nettoudveksling med Odder, Skanderborg og Aarhus. Der er størst negativ nettoudveksling med Aalborg, København og Hedensted.

Power BI hele kommunen

Power BI Bymønsterbyer og bydele

Familiestørrelser

76 % af familierne i Horsens Kommune består af 1 eller 2 personer. Og næsten halvdelen af familierne består kun af 1 person. Set over en årrække har udviklingen i familier, der består af 1 person været mere markant end i de øvrige familiestørrelser.

I sammenhæng til dette har langt de fleste familier ingen eller kun 1 barn. Og antallet af familier med ingen eller 1 barn er steget mest markant fra 2007 til 2018.

Tabellen herunder viser udviklingen i antal børn i familierne i Horsens Kommune. Udviklingen viser, at der er flere familier uden børn, men også med 1, 2 eller 3 børn. Antallet af familier uden børn er markant større end de øvrige familietyper.

 

 

Kilde: Danmarks Statistik, FAM44N

Verdensmål, der berører demografi

Hvordan kan planlægning i forhold til den demografiske udvikling i Horsens Kommune understøtte verdensmålene?

Byerne indrettes, så de inviterer til bevægelse og aktivt udeliv. Det styrker borgernes Sundhed og Trivsel.

Ved at tage særligt hensyn til vores grundvandsressourcer i forbindelse med byudvikling, sikres Rent vand til både borgerne i kommunen – og nabokommunerne. Flere indbyggere skaber større efterspørgsel på elektricitet og varme. Ved at skabe større fokus på vedvarende energi, skabes mere Bæredygtige energianlæg.

Planlægningen skal fokusere på at skabe Bæredygtige byer og lokalsamfund i hele Horsens Kommune. Det gøres ved at skabe attraktive bosætningsmuligheder ved byomdannelse og byfortætning fremfor byvækst, for at spare på arealressourcerne. Ved at fokusere på Bæredygtige byer og lokalsamfund, kan man samtidig være med til at fokusere på Ansvarligt forbrug og Produktion, idet landskaber og naturområder skånes for belastning fra byvækst – og byerne indrettes, så behovet for trafik minimeres.

Ved at skåne landskaber og natur for byvækst, styrkes Livet på Land. Indretning af byområder og infrastruktur kan indeholde løsninger i Klimatilpasningsindsatsen i forhold til klimaændringer.

Samfundsmæssige udviklingstendenser, der berører demografi:

Aldring:

Ligesom i resten af den vestlige verden bliver den danske befolkning ældre.

Middellevetiden øges som følge af reduceret indvandring, lave fødselstal, bedre levevilkår og medicinske fremskridt. Andelen af befolkningen i alderen 65+ vil derfor stige kraftigt i de kommende år i Danmark.

Det betyder, at antallet af ældre med plejebehov vil stige, med øgede kommunale udgifter til følge. På den anden side vil de mange ældre også udgøre en ny samfundsgruppe, der arbejder længere, inden de går på pension, har stor købekraft og stiller nye og større krav til livskvalitet i form af forbrug og service.

I Horsens Kommune ses det ved, at den største relative befolkningsudvikling forventes at ske i aldersgruppen 80 år og opefter.

Singleliv:

Flere lever som single i længere tid, inden de evt. etablerer sig i parforhold eller etablerer familie. Singler efterspørger mere plads i deres boliger og i byens rum stiger deres behov for at kunne indgå i fællesskaber og fælles oplevelser.

I Horsens Kommune ses det ved, at næsten halvdelen af familierne består af 1 person – og andelen vokser.

Urbanisering:

Over hele verden øges tilflytningerne til de store byer, fordi de skaber en høj økonomisk vækst, tiltrækker virksomheder, investeringer, uddannelses- og forskningsinstitutioner, højtuddannede borgere, arbejdspladser – og dermed mennesker.

Urbaniseringen tager også fart i Danmark. Selvom en relativ lille andel af befolkningen i Danmark bor i de største byer sammenlignet med andre europæiske byer, er Danmark et af de lande, der de seneste år har oplevet den største relative flytning fra landområder til byer i EU. Det er især de største danske byer, og byregionerne omkring dem, der oplever tilvæksten.

Urbaniseringen er også med til at øge konkurrencen mellem byerne om at tiltrække vækst. Derfor må byerne gøre sig så konkurrencedygtige som muligt for at klare sig.

I Horsens Kommune ses det ved at der er og fortsat vil være en stor befolkningstilvækst. Det ses også hos nabokommunerne omkring Aarhus, der fungerer som central vækstgenerator for hele byregionen. Urbaniseringen viser sig yderligere ved, at befolkningstilvæksten især sker i og omkring Horsens by.

Ressourceknaphed:

Den øgede økonomiske velstand og voksende befolkningstal i verden skaber et øget brug af naturressourcer.

Der er tegn på mangel på centrale naturressourcer. Samtidig er de blevet markant dyrere at udvinde. Det skaber behov for øget fokus på ressourceeffektiv produktion, energi-effektivitet, genanvendelse og smartere forbrug.

I Danmark er store arealer anvendt til by og jordbrugsdrift. Den øgede byudvikling med medfølgende behov for infrastruktur og tekniske anlæg presser natur- og landskabsressourcen, ligesom drikkevandsressourcen også udfordres mere og mere.

I Horsens Kommune ses det ved at behovet for at etablere ny by og infrastruktur til de mange tilflyttere presser arealressourcerne. Flere landskaber er påvirket af den store byvækst, veje og tekniske anlæg.

Politikker og strategier i Horsens Kommune, der berører Demografi

Fælles arbejdsgrundlag for byrådet 2018-2021:

Følgende uddrag af det fælles arbejdsgrundlag for byrådet vurderes at berøre en fysisk planlægning, der understøtter den demografiske udvikling:

”Vækst og kvalitet

Ét af vores klare mål er at sikre, at befolkningstilvæksten i kommunen fortsætter med uændret styrke. Vi er over de senere år vokset med cirka 1.000 nye borgere om året – en befolkningstilvækst, der er jævnt fordelt i hele kommunen. Den udvikling skal fortsætte.

Men vi skal ikke vokse for vækstens skyld. Vi skal bruge de øgede skatteindtægter og de muligheder, som væksten giver, til at skabe en bedre kommune for alle. Til at sikre endnu bedre forhold på vores skoler, plejehjem og dagtilbud, til at skabe en endnu tryggere hverdag for horsensianerne, og til at skabe nye dejlige områder, unikke oplevelser, og meget mere.

Når kvaliteten øges, får folk også i stigende grad lyst til at flytte til Horsens. For nok er vi begunstiget af at ligge lige op ad E45 og af vores lave boligpriser. Men det er kvaliteten i kommunen, den gode hverdag, den levende by og adgangen til den flotte natur, der skal få endnu flere til at flytte til og blive boende i Horsens.”

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 peger det på et fokus på, hvordan der kan skabes plads til fortsat flere borgere i kommunen. Det peger på mere byomdannelse og byfortætning, så den blå og grønne struktur kan bibeholdes som særlig attraktion.

Det peger også på et særligt fokus på, hvilke boligtyper, der mangler – eller er for mange af – i kommunen, set i forhold til fastholdelse og tiltrækning af borgere – og i forhold til at sikre en boligmasse, der svarer til den demografiske udvikling.

Arbejdsgrundlag for Plan- og Miljøudvalget 2018-2021:

Følgende uddrag af Plan- og Miljøudvalgets arbejdsgrundlag vurderes at berøre en fysisk planlægning, der understøtter den demografiske udvikling:

”Vi skaber verdens bedste store by

Horsens by har gennem en årrække ændret karakter, og vi er nu en af de hurtigst voksende byer i Jylland. Flere mennesker ønsker at bosætte sig i byen, nye kulturtilbud opstår, nye boliger og bydele springer frem, og byens liv og puls forandrer sig. Byens selvforståelse og identitet ændrer sig.

Tempoet på udviklingen kan næsten gøre alle forpustede. Det skal vi på en og samme tid passe på og omfavne som et positivt element. For det ligger netop i Horsens’ DNA at sige – vi gør det bare. Men udviklingen skal ske med respekt for, at vi bevarer begge ben på den jyske muld, og at der er kvalitet i byens udvikling.”

” Når alting vokser, og vi bliver flere i byen, risikerer vi, at fællesskabsfølelsen som by mistes. Med stærke lokalområder og bydele med egne identiteter kan vi være med til at sikre, at borgerne fortsat føler sig hjemme. Det er vigtigt, at der også fortsat er plads til forskellighed i byen. Horsens skal være for alle, og det skal prioriteres i byens fremadrettede udvikling.”

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 peger det på at der skal fokus på en strategisk tænkning af, hvor og hvordan boligtyperne skal planlægges for at opnå mangfoldighed i kommunens byer.

Det peger også på et særligt fokus på, hvilke boligtyper, der mangler – eller er for mange af – i kommunen, særligt set i forhold til fastholdelse og tiltrækning af borgere – og i forhold til at sikre en boligmasse, der svarer til den demografiske udvikling.

Endelig peger det på udarbejdelsen af en byudviklingsmodel, der kan være med til at styre de mange, store projekter, der kommer til at sætte deres fysiske aftryk på Horsens by.

Erhvervsstrategi – Fælles om fremtiden:

Erhvervsstrategien fastsætter, at forsyningskæden af kvalificeret arbejdskraft skal styrkes. Det skal ske ved at fastholde og udvikle Horsens som bosætningskommune. Det har betydning for, at planlægningen fortsat understøtter udviklingen af en attraktiv kommune. Det kan gøres ved at fokusere mere på kvalitet i både planlægning og i byudviklingsprojekterne.

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 peger det på at der skal fokus på, hvilke boligtyper, der mangler – eller er for mange af – i kommunen, særligt set i forhold til fastholdelse og tiltrækning af borgere – og i forhold til at sikre en boligmasse, der svarer til den demografiske udvikling.

Bosætningsstrategi 2015-2018

Bosætningsstrategien har fokus på tiltrækning af nye borgere. Der er især fokus på et differentieret udbud af boliger og boliggrunde i kommunen, som matcher forskellige målgruppers behov, på byfortætning, der kan være med til at skabe en levende by og byomdannelse, der kan være med til at skabe nye og spændende bykvarterer.

Den fysiske planlægning har i de seneste år haft fokus på både byfortætning og byomdannelse som parametre for levende og mere bæredygtige byer. I forhold til et differentieret udbud af boliger har der været politisk fokus på åben-lav boliger. Men der er behov for at se på andre boligtypologier i Horsens Kommune, så udbuddet ikke udvikler sig for ensidigt.

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 peger det på at der skal fokus på, hvilke boligtyper, der mangler – eller er for mange af – i kommunen, særligt set i forhold til fastholdelse og tiltrækning af borgere – og i forhold til at sikre en boligmasse, der svarer til den demografiske udvikling.

Problemformulering i forhold til demografi

A: Arealressourcerne presses af den fortsatte store befolkningstilvækst, skaber behov for løbende at finde nye arealer til byudvikling.

B: Landskaber og naturområder presses af den kraftige befolkningstilvækst. Samtidig præges mange landskaber negativt af byudvikling, infrastrukturer og tekniske anlæg

C: Befolkningstilvæksten skaber mere trafik og efterspørgsel på el, vand og varme

A: Større fokus på byomdannelse og byfortætning fremfor byvækst, så arealreserven skånes – og dermed

B: Tænk klimaløsninger ind i nye byudviklingsområder og infrastruktur

C: Tænk flere grønne områder ind i nye byudviklingsområder og skab flere bynære naturområder

D: Øget fokus på stier, fodgængere og cyklister, så presset fra trafikken lettes

E: Sikre fokus på, hvordan landskaber påvirkes af byudvikling og infrastruktur

A: Byudvikling: Diskussion af forholdet mellem byudvækst og byomdannelse, udvikling af en byudviklingsmodel, der kan være med til at styre udviklingen, fokus på kvalitet.

B: Landskab og natur: Byvækst fylder meget og forandrer og påvirker landskabet og naturen for altid, og arealressourcerne er allerede nu under pres. Derfor er det relevant at diskutere, hvordan landskab og natur dels kan skånes, dels kan ses som værdiskabere ift. bosætningen i Horsens Kommune.

C: Klima, fordi sikringen af Horsens kommune mod havstigninger og ekstremt vejr kommer til at afsætte tydelige, fysiske aftryk, og fordi planlægningen skal danne grundlag for de store investeringer, dette kommer til at indebære.

A: Fokus på mere byomdannelse og byfortætning fremfor byvækst

B: Fokus på mindre boliger til de mindre familier

C: Øget fokus på klimaløsninger i byudviklingen

D: Naturkvalitetsplanlægning og revision af landskabstemaet

E: Fokus på flere grønne områder i byerne.

F: Fokus på mobilitet – bedre forhold for gående og cyklister