Mobilitet

God mobilitet understøtter det gode liv

God mobilitet understøtter det gode liv, både nu og i fremtiden. Mobiliteten bærer os alle, børn, unge, familier og ældre til og fra børnehaven, skolen, fritidsinteresserne, arbejdet, arrangementer og familiebesøg. Mobiliteten understøtter erhvervslivet, kulturlivet, landdistrikterne og er en vital faktor i sundhedsfremme og forebyggelse af klimaforandringer.

Planlægning for god mobilitet er derfor en afgørende faktor for en velfungerende kommune.

Status og udvikling i Horsens Kommune

Cyklisme

At få flere til at tage cyklen har flere fordele: at mindske trængslen på vejene, at reducere CO₂-udledningen og forbedre borgernes mentale og fysiske sundhed og trivsel. I Horsens anvendes cyklen på 15% af turene under 6 km (2017), hvor målet er 20% i 2030 (begge tal er jf. Trafik 2030). Denne målsætning kan opnås bl.a. ved at investere i infrastruktur for cyklister. Ud af de 934 mio. kr. som investeres i trafikal infrastruktur, der er redegjort for i 2030, er der afsat165 mio. kr. til cyklisterne, hvilket svarer til ca. 18 % af de samlede investeringer.

Kollektiv trafik

Den øgede befolkningstilstrømning til Horsens Kommune, har betydet mere trængsel visse strækninger i Horsens Kommune, jf. Trafik 2030. En del af løsningen på dette er at få flere til at bruge den offentlige transport. En måde at opnå dette på er, at det er billigere end at tage eller have bil og at det er let tilgængeligt og nemt at anvende.

Bilisme

Antallet af familier, der har bil til rådighed, er stigende i Horsens Kommune. Samtidig er antallet af familier, der ikke har bil, også svagt stigende. Stigningen kan til dels forklares med, at befolkningstilvæksten i Horsens Kommune har været stor i perioden. Samlet set medvirker det til, at der er kommet flere biler i kommunen.

DTU’s transportvaneundersøgelse for perioden 2015-2017, viser at 88 % af borgerne i Horsens Kommune har en bil til rådighed, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet på 83%. Flere biler kræver flere parkeringspladser og det stiller krav til prioriteringen af arealanvendelse, især i midtbyen.

Derudover vælger borgerne i Horsens Kommune at anvende bilen over 63 % af de ture, de tager om dagen. I landsgennemsnit er det lige under 56 % af de transporterede kilometer. Disse tal fortæller at borgerne i Horsens Kommune vælger bilen oftere end den gennemsnitlige dansker.

Pendling

Pendlingstallene viser, at pendlingen, efter en lille tilbagegang omkring 2009, er stigende. Stigningen sker både i forhold til ind- og udpendling af Horsens kommune. I 2017 er der således over 31.000 personer, der krydser kommunegrænsen for at arbejde.

At borgerne i Horsens Kommune i gennemsnit transporterer sig 37,73 km/dag over 1,84 ture, hvor den gennemsnitlige dansker transporterer sig 31,48 km/dag over 1,77 ture, viser at man i Horsens Kommune også transporterer sig flere kilometer over flere ture. Dette kan hænge sammen med, at Horsens Kommune, sammenlignet med det gennemsnitlige Danmark, har god adgang til motorvejen, og det derfor er mere fordelagtigt for pendlere at vælge bilen.

Samtidigt indbyder Horsens Kommunes geografiske placering og huspriser til at pendle til og fra de nærliggende større byer. 50 % af pendlere vælger dagligt at tage bilen, hvor landsgennemsnittet er 35 %. Til sammenligning vælger kun 7% af pendlerne i Horsens Kommune cyklen og kun 4 % den offentlige transport, på hver tur.

Figuren til venstre viser den procentmæssige fordeling af anvendte transportmidler på korte ture i Horsens Kommune i 2017. Figuren til højre viser fordelingen af de investeringer i infrastrukturen, som ligger i Trafikplan 2030.

Figuren herover viser udviklingen i antal familier i Horsens Kommune der henholdsvis har adgang til bil og ingen adgang til bil.

Figuren herover viser udvikling i antal personer, der pendler til og fra Horsens Kommune for at arbejde.

Verdensmål, der berører byudvikling

Hvordan kan mobilitetsplanlægningen i Horsens Kommune understøtte verdensmålene

Sundhed og mobilitet hænger sammen. Jo mere vi bevæger os og jo mindre partikelforurening vi udsættes for, jo større sandsynlighed er der for, at vi er sunde. Bevægelse og frisk luft hænger desuden sammen med vores mentale sundhed. Derfor er det vigtigt at planlægge, så det bliver et nemmere valg at gå eller cykle på de korte ture.

Transport på fossile brændsler står for en meget stor del af CO₂-udledningen. Ved at planlægge vores byer og forbindelser mellem dem, så flere går, cykler eller bruger kollektiv trafik, kan vi understøtte et mere bæredygtigt energiforbrug. Det skaber også grundlag for mere bæredygtige byer og lokalsamfund, ligesom det styrker klimaindsatsen.

Fremme af en mere bæredygtig transportsektor og bedre kollektiv trafik kræver national handling. Derfor er partnerskaber for handling vigtige.

Samfundsmæssige udviklingstendenser, der berører mobilitet

Mobilitet

Behovet for persontransport øges fortsat. Arbejdskraftoplandene bliver større og pendlingsafstandene øges.

Der er således sket en gradvis stigning i afstanden mellem bopælsadressen og arbejdspladsen i Danmark, selvom over halvdelen af danskerne i arbejde har 10 km eller mindre til arbejde.

Bilen er fortsat det foretrukne transportmiddel, hvilket understøttes af lavere afgifter. Øget pendling og transport vil derfor skabe øget trængsel i mange byer og byregioner.

Deleøkonomi

Deleøkonomi er en tendens der vinder mere og mere frem i det danske samfund. Indenfor mobilitet kommer det til udtryk gennem delebilsordninger og samkørselsordninger som fx Gomore. Rent fysisk kommer tendensen til udtryk gennem fx park and ride pladser ved motorvejstilkørsler samt deciderede Gomore opsamlingspladser ved bl.a. Aarhus Havn og Billund Lufthavn.

Derudover udbygges den digitale og virtuelle infrastruktur eksponentielt og dette kan med smarte løsninger udnyttes til at mindske den fysiske trængsel på vejene. For eksempel kan møder der ikke kræver fysisk tilstedeværelse afholdes over en platform som Skype, hvilket kan mindske det generelle transportbehov.

Førerløse biler

Teknologien bag førerløse biler og busser er stadig under udvikling og testes flere steder. Teknologien er ikke færdigudviklet og den danske lovgivning og forsikringsbranche er endnu ikke klar til denne teknologi.

Internet of Things (IoT)

Internet of Things (IoT) er alle de enheder på internettet, som ikke er traditionelle computere, men som indeholder CPU (processor), software, elektronik, sensorer og internetforbindelse. Det er f.eks. mobiltelefoner, tablets, ure, tv, hårde hvidevarer og andre elektroniske apparater. Men også køretøjer, bygninger m.m.

Internet of Things gør hverdagens elektroniske apparater intelligente, så de kan opsamle data, der bliver omsat til værdifuld viden for forbrugere, virksomheder, myndigheder m.fl., og til at give bedre services.

Data bruges bl.a. til at overvåge og styre trafik, miljø, energiforbrug, den private bolig osv.

Statslige og regionale planer, der berører mobilitet

Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032

Den nationale Trafikplan 2017-2032 indebærer, med relevans for Horsens Kommune, en hastighedsopgradering på strækningen Fredericia-Aarhus i 2026 samt en ny bane fra Hovedgård til Hasselager.

Det forventes at antallet af togpassagerer til og fra Horsens indtil 2022 vil stige med 1800 total passagerer på den sydlige strækning og 1600 på nordlige strækning, ift. 2015.

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at der bør være fokus på den kollektive trafik i forbindelse med planlægning for byvækst.

Kattegatforbindelsen

Den strategiske analyse af en fast Kattegatforbindelse fra 2015 belyser en fast forbindelse over Kattegat mellem Røsnæs på Sjælland via Samsø til Hov syd for Aarhus. Resultater fra de trafikale beregninger viser, at ca. 26.900 køretøjer og ca. 15.800 togpassagerer pr. hverdagsdøgn forventes at ville benytte en fast Kattegatforbindelse i 2030. Dette svarer til henholdsvis 12 mio. køretøjer og 5 mio. togpassagerer om året.

Kilde: En fast Kattegatforbindelse, Strategisk Analyse Rapport 545-2015, Trafik- og Byggestyrelsen og Vejdirektoratet, december 2015

Den overordnede linjeføring i analysen viser etablering af en ny 4-sporet motorvej fra Hov til Horsens. I fald forbindelsen etableres, vil der derfor skulle udlægges areal til den nye motorvej nord for Horsens.

I forhold til vejtrafik mellem Horsens og København viser beregningerne, at rejsetiden i 2030 vil være 3 timer og 15 minutter (via Storebæltsforbindelsen) uden en Kattegatforbindelse. Med en Kattegatforbindelse vil rejsetiden være reduceret til 2 timer og 15 minutter, en besparelse på 1 time.

Hvis der etableres jernbane som en del af forbindelsen, vil det betyde en rejsetid på 1 time og 34 minutter mellem Horsens og København i 2030. Rejsetiden med lyntog tager i dag 2 timer og 25 minutter. Forbindelsen vil derfor betyde en betragtelig tidsbesparelse for passagerer, der skal til København.

Kilde: En fast Kattegatforbindelse, Strategisk Analyse Rapport 545-2015, Trafik- og Byggestyrelsen og Vejdirektoratet, december 2015

Der opereres med en såkaldt Horsensforgrening af jernbanen, der vil give en hurtig forbindelse til og fra Horsens og Vejle-området. Denne vil kunne reducere rejsetiden til 58 minutter mellem Horsens og København. Dette vil kræve arealudlæg til en ny jernbane fra Hov mod Hovedgård.

Det er imidlertid usikkert, om der vil blive etableret en jernbane som en del af Kattegatforbindelsen, idet beregninger viser, at en kombineret vej- og jernbaneforbindelse ikke vil kunne finansieres alene af brugerne, hvilket hidtil har været en politisk forudsætning.

Yderligere beregninger viser, at en ren vejforbindelse vil kunne finansieres ved brugerbetaling og være tilbagebetalt af trafikanterne på 32 år – uden statsstøtte.

På den baggrund har transport-, bolig og byggeministeren igangsat en nærmere beregning (en såkaldt screening) af henholdsvis en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og baneforbindelse. Det vil give et sammenligneligt beslutningsgrundlag for en eventuel forundersøgelse af en fast Kattegatforbindelse.

Når resultaterne af screeningen foreligger i løbet af 2018, tages endelig stilling til gennemførelsen af en forundersøgelse, der forventes at kunne sættes i gang i 2019.

I forhold til Kommuneplan 2021 betyder det, at der bør tages højde for en evt. arealreservation til en fremtidig Kattegatforbindelse. 

Business Region Aarhus – planstrategisk vision og fælles planprincipper

I forhold til Mobilitet har planprincip 1 og 3 indflydelse på den kommunale planlægning:

1. Planlægningen skal være sammenhængende, så nationale, regionale og lokale investeringer i infrastruktur og kommunernes egen og den fælles planlægning understøtter hinanden.

3. Der skal planlægges for boliger, arbejdspladser og uddannelsestilbud tæt på stationer og trafikale knudepunkter for at sikre en bedre mobilitet. Tilgængeligheden til stationer og knudepunkter skal være nem, og der skal være god mulighed for omstigning/omlastning mellem forskellige transportformer.

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at det byregionale perspektiv skal tænkes ind i planlægningen. Det betyder, at der skal tænkes regional mobilitet ind i både planlægning for boliger og erhvervsområder.

Kommunale politikker og strategier, der berører mobilitet

Trafikplan 2030

Horsens Byråd har med Trafikplan 2030 vedtaget at ”Det skal være mere attraktivt at cykle i Horsens midtby”.

De konkrete målsætninger er:

• Andelen af cykelture under 6 km i Horsens skal stige fra 15 % til 20 % i 2030
• Der skal skabes et sammenhængende cykelrutenet, som er tryg, sikker og fremkommelig
• Der skal være gode parkeringsmuligheder for cyklister ved lokaliteter, hvor der i fremtiden kommer mange cyklister (”Parkér og cykel” anlæg ved motorvejsafkørslerne.)
• Sikre krydsningsfaciliteter
• Fast og jævn belægning i god kvalitet

Horsens Kommunes strategi ”Trafik 2030” initierer en række overordnede principper for bustrafikken:

• Nye områder skal betjenes af busser
• Bussluser eller busveje skal indtænkes
• Attraktive stoppesteder
• Undersøgelser om busprioritering ved stoppesteder
• Indtænkning af muligheder for kombinationsrejser, fx ”Parkér og Rejs”

Derudover hviler strategien på, ift. togdriften, at der gennemføres 1 times togdrift mellem Horsens og Aarhus, samt åbning af trinbræt i Hovedgård i samarbejde mellem Horsens Kommune og BaneDanmark.

De tiltag der fremgår i Trafik 2030 er:

• Etablering af busvej i Bygholm Bakker (2019)
• Etablering af kombineret busvej og cykelsti i Nørrestrand (2019)
• Etablering af busveje/sluser på Åboulevarden – Niels Gyldings Gade og Rådhustorvet (2023)

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at tiltagene fra trafikplanen skal indgå i planlægningen, ligesom det gør i Kommuneplan 2017.

Budgetaftale 2019-2022

Følgende uddrag af budgetaftalen vurderes at berøre planlægningen for mobilitet:

"Bosætning og Erhverv

Ringvej Syd: Forligspartierne sætter gang i det forberedende arbejde til sidste del af Ringvej Syd – stykket fra Bjerrevej i syd over Bollervej i øst til at møde centrum af byen ved Ove Jensens Allé.”

Kollektiv trafik

”Den kollektive trafik skal nytænkes.”

”En nytænkning af den kollektive trafik skal gøre det lettere for borgere i hele kommunen, at komme derhen, hvor de gerne vil og samtidig aflaste den aktuelle trafiksituation i og omkring Horsens by.”

Horsens som cykelkommune

”Forligspartierne er enige om, at Horsens har et stort potentiale som cykelkommune.”

”Kommunens trafikstrategi, Trafik 2030 rummer en ambitiøs plan for et net af supercykelstier i og omkring Horsens by, som implementeres over de kommende år.”

"Erhvervskommunen Horsens

Horsens har en lang og stærk historie som erhvervskommune. Med Erhvervsstrategien ”Fælles om Fremtiden” er der lagt en langsigtet plan, der skal sikre, at Horsens også i fremtiden er en stærk og anerkendt erhvervskommune med mange forskellige typer af arbejdspladser. Et sted med optimale rammebetingelser, god erhvervsservice, iværksætteri, innovation og stærk infrastruktur.”

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at mobilitet bør indgå som tværgående begreb i forhold til de temaer, der behandles.

Fælles arbejdsgrundlag for byrådet 2018-2021

Følgende uddrag af det fælles arbejdsgrundlag vurderes at berøre planlægningen for mobilitet:

"Vækst og Kvalitet

8. Være en ”intelligent kommune”, der bruger intelligente, digitale løsninger i byrummet for at sikre et bedre bymiljø og bedre løsninger i byerne”

"Erhvervsudvikling

Det skal være nemt og attraktivt at etablere og drive virksomhed i kommunen. Det betyder bl.a., at vi skal have et rimeligt niveau af skatter og afgifter på erhvervsområdet, en smidig infrastruktur, og at forsyningskæden af kvalificeret arbejdskraft skal styrkes.

Derfor vil vi:

57. Det skal være nemt og attraktivt at etablere og drive virksomhed i kommunen. Det betyder bl.a., at vi skal have et rimeligt niveau af skatter og afgifter på erhvervsområdet, en smidig infrastruktur, og at forsyningskæden af kvalificeret arbejdskraft skal styrkes."

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at mobilitet bør indgå som tværgående begreb i forhold til de temaer, der behandles.

Arbejdsgrundlag for Plan- og Miljøudvalget 2018-2021

Følgende uddrag af Plan- og Miljøudvalgets arbejdsgrundlag vurderes at berøre planlægningen for planlægning for mobilitet:

”Vi skaber verdens bedste store by:

Det er vigtigt, at infrastrukturen udvikles i takt med, at vi bliver flere og flere. Trafik, forsyning og behandling af affald er områder, der fortsat skal arbejdes ihærdigt på, når nu Horsens Kommune vokser.

Bæredygtighed skal være et bærende princip for Horsens by. Det betyder, at planlægning skal ske med stor omtanke i forhold til at sætte et grønt fodaftryk. Det betyder også, at vi skal tænke nye måder at skabe holdbare løsninger for byens udvikling.”

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at mobilitet bør indgå som tværgående begreb i forhold til de temaer, der behandles.

Handicappolitik 2018

Horsens Kommune har med Handicappolitik 2018 vedtaget at ”Alle skal kunne komme rundt i Horsens kommune uden besvær. Vi skal være kreative og bruge den nye teknologi til at finde på smarte løsninger. Både hvis der er problemer med fysisk adgang og for eksempel hvis det er svært at forstå skilte og anvisninger”.

I forhold til mobilitet fordrer dette, at den fysiske adgang skal tænkes ind i alle nye anlæg samt at de eksisterende anlæg skal evalueres og evt. omdannes. Dette kunne dreje sig om niveaufri indstigning i busser, niveaufrie krydsningsmuligheder ved veje samt belægningstyper hvorpå der kan køre hjul og anvendes blindestok.

I forhold til den trafikale adgang indebærer handicappolitikken at ”Alle skal have lige adgang til offentlig transport uanset handicap. Det gælder både busruter, stoppesteder, tavler med information og selve bussen, bilen eller toget. For borgere med handicap, som ikke selv kan komme rundt uden at have ledsagere med, skal det være muligt selv at bestemme, hvor de vil hen og hvad de vil deltage i.”

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at tilgængelighed bør indgå i forhold til de temaer, der behandles.

Erhvervsstrategi – Fælles om fremtiden

"Mobiliteten i og omkring kommunen skal styrkes:

Kommunens geografiske placering tæt på motorvejsnettet, tæt på arbejdspladser i nabokommunerne og tæt på Aarhus har stor betydning for udviklingen i Horsens kommune. Derfor er det vigtigt, at der arbejdes for at udnytte kommunens geografiske styrkeposition gennem sikring af gode forbindelser, fremkommelighed og adgangsforhold. Mobiliteten i og omkring kommunen skal sikres.

Det, vil vi gøre ved

• At sikre en mere smidig trafikafvikling gennem realisering af Trafikplan 2030
• At fortsætte arbejdet for en hurtig udvidelse af E45 til tre spor
• At forbedre den kollektive trafik til og fra erhvervsparkerne
• At sikre fortsat gode parkerings forhold i byerne.

Visionen er klar: Horsens kommune skal være kendt og anerkendt som Danmarks Teknologiske Laboratorium – stedet, hvor teknologi får praktisk værdi.

Det, vil vi gøre ved

At gøre Horsens by til et teknologisk byrumslaboratorium. Dette skal ske ved at stille digital infrastruktur og data til rådighed for udvikling og afprøvning af nye digitale og datadrevne teknologier. Horsens skal helt frem i den absolutte elite inden for smarte løsninger i Danmark og Europa."

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at mobilitet bør indgå som tværgående begreb i forhold til de temaer, der behandles.

Strategi for Grøn Vækst Horsens 2015 – 2017

”TRANSPORT OG TRAFIK Transport udgør knap en tredjedel af energiforbruget og er den andenstørste energipost i Horsens Kommune. Indsatsområdet dækker offentlig og privat transport og trafik.

Grøn Vækst Horsens sætter fokus på omstillingen af transport til vedvarende energi ved at arbejde med cykler, elcykler, elbiler og biogasdrevne køretøjer i ambitiøse og nytænkende projekter. Elbiler og gaskøretøjer skåner nærmiljøet for partikel- og støjforurening og har neutral CO₂-udledning.

Fokus for indsatsområdet er at fremme miljøvenlig trafik gennem smart trafikplanlægning, der giver mindre trængsel, nye parkeringsmuligheder og mindre brug af private motorkøretøjer til gengæld for højere brug af offentlig transport eller cykler.”

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at mobilitet bør indgå som tværgående begreb i forhold til de temaer, der behandles.

Bosætningsstrategi 2015-2018

"Bybranding og byudvikling

GODE FORBINDELSER FOR CYKLISTER OG FODGÆNGERE: Der skal skabes gode forbindelser for cyklister, fodgængere, løbere osv. mellem byens centrale ”destinationer” som banegården, midtbyen, havnen, Bilka-området, Bygholm Park osv. Svært fremkommelige overgange skal nedbrydes. Ud over disse vigtige forbindelser skal der sikres lette forbindelser mellem forskellige bydele, og der skal skabes let cykeladgang til midtbyen, for alle borgerne i parcelhuskvartererne. Det skal undersøges om, der kan etableres en ”cykelsupersti” gennem sydbyen og ind til midtbyen. På den måde kan der arbejdes på at flytte en del af biltrafikken til midtbyen over på cykler."

"Infrastruktur

Geografisk beliggenhed er en vigtig faktor for flest tilflyttere, når der skal vælges en ny bosætningskommune. Den geografiske beliggenhed er givet, og i Horsens Kommunes tilfælde er det særdeles gunstigt. Det er vigtigt, at der arbejdes for at udnytte den fordel gennem sikring af gode forbindelser, fremkommelighed og adgangsforhold. Der er udarbejdet en trafik- og p-plan, som udstikker planerne for udviklingen, optimeringen og prioriteringen af infrastrukturen.

Motorvej – E45: Der er stor vækst i det østjyske bybånd, og det har betydet en øget trafikbelastning på den østjyske motorvej E45. Den utilstrækkelige kapacitet betyder gener både i forbindelse med person- og erhvervstransport. Horsens Kommune arbejder derfor aktivt, for en udvidelse af motorvejen til 3 spor, og evt. at finde en midlertidig løsning ved eksempelvis at anvende nødsporet. Det sker i tæt samarbejde med Business Region Aarhus. Der arbejdes sammen om at løse de forhindringer og udfordringer for Østjylland. Facebooksiden www.facebook.com/3Spor er ligeledes et tiltag, der er med til at sætte fokus på udfordringerne omkring E45 og holde opmærksomheden på ønsket om 3 spor i begge retninger.

LØBENDE FOKUS PÅ AT FORBEDRE DEN KOLLEKTIVE TRAFIK OG SAMMENHÆNGEN DERI Horsens nye trafikterminal på banegården skaber muligheder for bedre forbindelser mellem bus og tog samt bil og tog. Med opførelsen af mange nye parkeringspladser til både biler og cykler er det lettere at anvende offentlig transport til videre transport. Med ønsket om placering af uddannelsesinstitutioner på Campusgrunden, er det også vigtigt at arbejde hen mod at videreudvikle og forbedre busbetjeningen i Horsens. Med udgangspunkt i en analyse udarbejdet af Midttrafik skal der, således arbejdes med at forbedre bustrafikken - også i oplandsbyerne.

For en by som Horsens er det afgørende, at positionen (med bl.a. lyntogs-stop) på togforbindelsen mellem Århus og København fastholdes, så kommunen effektivt er koblet på Danmarks to største byer. Der vil fortsat, der hvor det er muligt, arbejdes for at fastholde den centrale position på tognettet. Kapaciteten på jernbanestrækningen Århus-Fredericia er i øjeblikket udnyttet til det maksimale. Horsens Kommune vil arbejde for, at kapaciteten bliver udbygget på en måde, der både tilgodeser forbindelser til andre landsdele og internt i landsdelen.

TOGSTOP I HOVEDGÅRD: Togfonden arbejder med udvidelse af jernbanenettet omkring Horsens og op til Århus. I den forbindelse er der opstået muligheder for at genåbne den nedlagte banegård i Hoved - gård. Fra Horsens side arbejdes der sammen med lokale kræfter på få dette til at lykkes. Overvejelserne om at anvende Hovedgård indgår i Togfondens analyse af timemodellen.

RINGVEJ NORD Der er på sigt planlagt en ringvej nord om Horsens, for at sikre den overordnede infrastruktur på den lange bane."

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at mobilitet bør indgå som tværgående begreb i forhold til de temaer, der behandles.

Problemformulering i forhold til mobilitet